LEAD Agency har i samarbejde med eksperter i big data og adfærdsanalyse fra /KL.7 og IS IT A BIRD’s udført en analyse af frafald på de tre merkantile erhvervsuddannelser: Kontoruddannelsen, Handelsuddannelsen og Detailhandelsuddannelsen
Projektet igangsattes i 2022 og afsluttede i 2023
Analyse af frafald på erhvervsuddannelserne
LEAD Agency har i samarbejde med eksperter i big data og adfærdsanalyse fra /KL.7 og IS IT A BIRD’s specialister i antropologisk analyse og strategisk innovation udført en analyse af frafald på de tre merkantile erhvervsuddannelser: Kontoruddannelsen, Handelsuddannelsen og Detailhandelsuddannelsen.
Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser, Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen og Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser har bestilt analysen for at få en bedre forståelse for årsagerne til frafaldet og dermed skabe et bedre grundlag for fremadrettede indsatser.
Analysen er baseret på både kvantitative og kvalitative data. Den kvantitative analyse omfatter registerdata fra elevregistret i Danmarks Statistik, der dækker ca. 101.000 uddannelsesforløb siden 2015. Den kvalitative del består af etnografiske interviews med elever, vejledere, undervisere og uddannelsesledere.
Læs mere længere nede
Når en elev på en merkantil uddannelse falder fra, så sker det i 78 procent af tilfældene inden eleven er begyndt på et hovedforløb.
Overordnede årsager til frafald
Stress
Stress er en væsentlig årsag til frafald, især i de eksamenstunge perioder på grundforløb 2 og kompetenceforløbet. Et komprimeret EUX-forløb kan også presse eleverne.
Sociale og faglige udfordringer
Elevernes sociale, familiemæssige og faglige baggrund spiller en stor rolle. Manglende forståelse fra netværket og vanskeligheder med det faglige niveau øger risikoen for frafald.
Uddannelsens struktur
De merkantile erhvervsuddannelser er opbygget med flere overgange, hvilket kan føre til frafald. Mange elever ser grundforløbet som et springbræt til andre uddannelser eller job, og ikke som en integreret del af den merkantile uddannelse.
Personlige årsager
På hovedforløbet er personlige årsager den primære årsag til frafald. Det kan eksempelvis skyldes problemer i virksomheden eller opsigelse
Manglende erhvervsrettet undervisning
Eleverne er ikke startet på deres uddannelsesspecifikke fag på grundforløb 1, og flere angiver manglende erhvervsrettet undervisning som frafaldsårsag